tirsdag den 1. december 2015

Erindring

En erindring er en personlig beretning om en oplevelse, der har haft betydning for den person, som skriver beretningen. 

En erindring er en sandfærdig beretning fortalt i datid af en jegfortæller, der selv har oplevet det beskrevne og undervejs reflekterer over og vurderer oplevelsen.

En erindring er bygget op af en begyndelse, hvor læseren får svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår, en midte, hvor oplevelsen bliver fortalt i kronologisk rækkefølge og en slutning, hvor personen reflekterer over, hvad oplevelsen har betydet.


Sproget er præget af præcise handleverber, tidsadverbier/konjunktioner og personens vurderinger undervejs i beretningen.I en erindring kan der bruges stilistiske virkemidler fra skønlitteraturen som at skrive scenisk med detaljer, der taler til flere sanser. 

          Opbygning og kendetegn

·       Delt i 3 hoveddele: begyndelse, midte og slutning.
·       begyndelsen giver svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår.
·       Midten fortæller hvad, der skete. De enkelte begivenheder fortælles i kronologisk rækkefølge – den ene begivenhed efter den anden.
·       Slutningen runder teksten af med en personlig kommentar eller vurdering af, hvad begivenheden har betydet for personen.

            Sprog

·       Teksten fortælles af en jegfortæller. Vi hører jegfortællerens tanker, kommentarer og vurderinger af begivenheden.
·       Teksten fortælles i datid.
·       Mange handleverber, fx gå, løbe, spise, svømme, hoppe.
·       Overgangsord, der viser tid og rækkefølge, fx først, senere, lidt efter, pludselig, endelig, næste dag.