Skønlitteratur
| |
Genre
|
Kendetegn
|
Billede
|
Kan både være et maleri, et fotografi eller et still-billede fra noget, der er optaget med videokamera.
|
Brugsanvisning
|
En tekst, der beskriver, hvordan du bruger eller samler en bestemt ting.Den er skrevet med meget kort og præcist sprog. Den er ofte skrevet i punktform.
|
Børnelitteratur
|
Tekster skrevet til børn. Derfor skrevet med et meget enkelt sprog uden svære ord. Sætningerne er korte.
f.eks. Gummi Tarzan
|
Digt (Lyrisk, Episk, Knækprosa)
|
En kort tekst som ofte er opdelt i strofer (vers). Den sproglige udformning er stram. hvilket betyder, at der er så få ord som muligt.
Man kan opdele digte i undergenrer:
Lyrisk: Fortæller om følelser, stemninger og tanker.
Episk: Fortæller en handling. Stroferne er kronologiske.
Knækprosa: Versene er "knækket" over/brudt.
|
Dramatik
|
Tekster skrevet i replikker.
Teater-, radiodrama- eller film-manuskripter
|
Eventyr
|
Tekster der ikke afspejler virkeligheden
Eventyret holder altid med de svage. Eventyr ender altid godt. Det gode vinder over det onde. Der sker fantastiske ting i eventyr. Frøer kan blive til prinser, fugle kan tale, og mennesker kan forvandles til dyr. Der kan være overnaturlige væsner, og handlingen foregår tit på fantasi-steder som havkongens slot eller i troldens hule. Eventyr taler til vores inderste tanker og følelser. Det kan handle om at være alene i verden, blive svigtet, overvinde utrolige farer. |
Fabel
|
En fabel er en fortælling, ofte satirisk og moraliserende, med dyr som hovedpersoner. Planter eller ting anvendes også i enkelte fabler som hovedpersoner.
|
Fantasy
|
Fantasy er en fiktionsgenre, der skaber en anderledes verden, ofte med magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer- Ringenes Her
|
Folkevise
|
En folkevise er episk (dvs. en fortællende, berettende historie med en fremadskridende handling), og blev fortalt i strofeform enten i den 2-liniede (den ældste) eller den 4-liniede. De er blevet overleveret mundtligt gennem mange år. De fortæller om mennesker i konflikt eller krisesituationer.
|
Gys
|
Fortælling der skal vække skræk hos læseren.
|
Historisk roman
|
En skønlitterær/opdigtet fortælling, der skildrer en historisk tid. Altså om en opdigtet person/personer, men med korrekte oplysninger om den historiske tid.
|
Krimi
|
En kriminalroman eller krimi er et skønlitterært værk, hvis handling udspiller sig omkring udførelsen og/eller opklaringen af en forbrydelse.
|
Science Fiktion
|
Romaner og noveller, hvis handling udspiller sig i et tænkt miljø, hvor videnskaben har gennemgået store ændringer som påvirker samfundet og menneskene. F.eks. Star Wars.
|
Tegneserie
|
En billedserie, der fortæller en historie. De kan være både med og uden tekst. Teksten er kendetegnet ved at være kort og ofte i talesprog eller i form af talebobler.
|
Sagprosa
| |
Genre
|
Kendetegn
|
Artikel
|
Findes i blade, aviser og magasiner. Er en tekst, der forsøger at dække et emne, en sag eller en nyhed.
|
Brev
|
En tekst, der er skrevet fra én person/instans til en kendt modtager.
|
Biografi
|
En biografi er en beskrivelse af en persons liv og levned.
|
Dagbog
|
En persons nedskrevne tanker og notater, der nedskrives kronologisk.
|
Essay
|
I et essay søger man sandheden; Forfatteren forsøger at finde ud af noget, ikke at fremlægge en sandhed, man allerede har fundet. I et essay kan forfatteren godt gå ind i en art debat med sig selv.
genretræk |
Fagtekst
|
En tekst, der bringer fakta om et emne. De findes f.eks. i geografi, biologi og historiebøger.
|
Interview
|
Et interview refererer de spørgsmål en person stiller en anden, og de svar der gives. Det kan eksempelvis være en journalist, der spørger til en kendt sanger eller skuespillers liv.
|
Leder
|
En leder er en type artikel, der fremstiller redaktionens holdning. Lederen er en ofte reflekterende artikel, der tager stilling til et aktuelt emne og er underskrevet af mediets (f.eks. avisens) navn. En sådan artikel skiller sig altså ud, idet den er mere subjektiv/personlig end en ordinær artikel.
|
Lovtekst
|
Nedskrevne love, opstillet i paragraffer.
|
Læserbrev
|
Et læserbrev er et brev, som sendes til en redaktion på en avis, eller et andet massemedie. Den er skrevet af en læser der ytrer sig om et emne, som regel med offentliggørelse for øje. Formålet med læserbreve er som regel at udtrykke et synspunkt, rose nogen eller klage over nogen eller noget, typisk på lokalt plan.
|
Reklame
|
Reklame er et firmas præsentation af sit produkt via forskellige medier, for eksempel brochurer, aviser, magasiner, radio, tv og Internet med videre
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar