Ordet synd er i dag svær for de fleste at forholde sig til. Det at skulle se sig selv som en synder, der skal angre, vækker en skepsis i de fleste moderne mennesker, At der ligefrem skulle være synder, der til og med er dødssynder, er ikke nemmere at forstå. Spørgsmålet er, hvor de syv dødssynder stammer fra?
Bibelen nævner ikke specifikt dødssynder – og sætter slet ikke tal på. Det tætteste, skriftet kommer, er omtalen af de “seks ting, Herren hader, og syv, han afskyr”, i Ordsprogenes Bog.
Teksten nævner en række synder som hovmodige øjne, løgnagtig tunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde planer, et vidne, der udspreder løgne, og en person, der sår splid mellem brødre.
I slutningen af 300-tallet udarbejdede den græske munk Evagrius Ponticus en liste over de otte værste synder, og 200 år senere forkortede pave Gregor 1. synderne til de syv, vi kender i dag.
Gjorde kristne sig skyldige i at begå en af disse synder, forsvandt ifølge den katolske kirke – alt håb om fremtidig frelse.
Læs følgende artikler:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar